Om Nordgaarden

Gården består af mange gamle bygninger og kun ganske lidt jord, som afgræsses af vores Skotske Højlandskvæg. De gamle bygninger er meget charmerende, og her er fred og ro samt masser af landlig idyl.

Beliggende i Ringsted

Nordgaarden er beliggende i Ringsted kun 5 minutter fra Motorvejen (Ringsted Øst) og 5 minutter fra Ringsted centrum. Samtidig er gården beliggende så langt fra omfartsveje, at man ikke er generet af trafikstøj.

Til gården hører en gammel svinestald, en sostald, en hestestald, en kostald, en lade og et tidligere møllehus, der i dag er ombygget til bolig/erhverv, samt en hovedbygning. Da bygningerne er mere charmerende end de er praktisk anvendelige, og da vores dyr går ude hele året, står flere af bygningerne i dag tomme.

Nogle af bygningerne bruges dog til løsdriftsstalde i våde og kolde vinterperioder, mens andre bruges til opbevaring af hø, halm og andet habengut.

Kom og besøg Nordgaarden

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om vores udlejningsmuligheder og salg af oksekød. Vi ser frem til at høre fra dig!

Mange muligheder

På Nordgaarden er der mange muligheder. Vi tilbyder leje af kontorpladser, leje af mødelokale og køb af oksekød fra Skotsk Højlandskvæg i verdens bedste kvalitet. Derudover udlejer vi også to boliger på hhv. 75 og 150 kvm. 

Nordgaarden er en rigtig gammel gård bestående af mange flotte bygninger, og det fremgår af gamle kort, at der allerede i 1770 lå en gård, hvor Nordgaarden ligger i dag. Du kan læse mere om gårdens historie her

I 1999 overtog vi gården, og i 2000 fik vi de første Skotske Højlandskvæg. Vi har dermed været i gang inden for salg af oksekød og avlsdyr i mange år efterhånden. 

I 2002 byggede vi det tidligere Møllehus om, så der i stueetagen kom to lejligheder, og i 2005 udbyggede vi igen, så vi fik lavet kontorlejemål på førstesalen. Kontorlokalet var gennem en længere periode lejet ud til et konsulentfirma, men er nu i 2021 blevet indrettet til kontorhotel, hvor man kan leje et skrivebord og et mødelokale.