Leje af kontor

På Nordgaarden udlejer vi skriveborde til enmands- eller mindre virksomheder. 

Leje af skrivebord i kontorhotel

Kontorhotellet er indrettet i det tidligere Møllehus på førstesalen, og det indeholder et stort og lyst arbejdsrum med plads til 8-10 arbejdspladser. Der er masser af ovenlys og lydisolerende loftsplader, der er med til at give et behageligt arbejdsklima i rummet.

Alle loftsvinduer kan åbnes, og de øverste er elektriske, så man kan få overskudsvarmen ud på en varm sommerdag. 

8-10 arbejdspladser

Der er mulighed for flere skriveborde, ligesom det også er muligt at få dannet en ø eller dobbelte skriveborde til lidt flere medarbejdere.

Tekøkken og toilet

Udover tekøkken med spiseplads og toilet er der også et mødelokale med plads til 10-15 mødedeltagere, arkivrum og garderobe.

Gode internetmuligheder

På Nordgaarden er der ved at blive installeret Fibernet, så vi får lynhurtigt internet. På den måde kan I nemt arbejde målrettet og hurtigt i rolige omgivelser.

Rummeligt kontormiljø

På Nordgaarden kan du leje et skrivebord i super lækre, lyse lokaler, som eksempelvis passer godt til IT-arbejde, revision, tekstforfattere eller andet fredsommeligt arbejde. 

Du betaler 2.500 kr. + moms pr. måned for et skrivebord. I prisen er inkluderet forbrug af el, vand og varme samt rengøring. Kontorpladsen er fuldt indrettet med skrivebord, kontorstol og reoler med aflåselig skuffe lige til at flytte ind med din PC.

Kontoret er beliggende få minutters kørsel fra Motorvej (Ringsted Ø) og samtidig i naturskønne omgivelser, hvor man kan åbne vinduerne uden at blive forstyrret af trafikstøj. Der er gode og gratis parkeringsforhold med plads til mange biler. Der er mulighed for ekstra opbevaringsplads i tidligere staldbygning.

Brug for hjælp til opstart af virksomhed?
Når du lejer et skrivebord på Nordgaarden, får du mulighed for gratis hjælp til at komme i gang med din virksomhed. Det kan være svært at holde styr på alt med moms og skat, bogholderi, forretningsplaner, søge startkapital m.m.

Hos os får du mulighed for et gratis opstartsmøde med en statsautoriseret revisor, og når du er godt i gang, vil du fortsat have mulighed for at trække på husets kompetencer.

Vi kan også tilbyde dig at stå for dit bogholderi, hvis du ønsker at outsource denne del af din virksomhed. Kontakt os gerne for at høre mere om vores revisormuligheder. 

Er du interesseret i lejemålet?

Lyder vores udlejningsmuligheder som noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Vi ser frem til at høre fra dig!